Anders Valentin

Jeg er årgang 1972 og har spillet golf siden 1983. Jeg startede som professionel i 1994 i Mølleåens Golf Klub hos Richard Jackson og overtog cheftræner stillingen i 1999. Efter 6 gode år i MGK valgte jeg nye veje og ville søge en stilling, hvor jeg kun skulle undervise. Det tog ca. 1 års tid at finde denne stilling i Nivå og i mellemtiden arbejdede jeg som greenkeeper i Simon´s Golf Club.
Jeg gør meget ud af, at eleven forstår de bevægelser som der skal arbejdes på/med. I min verden har eleverne ingen fejl, men svingbevægelser som kan optimeres, så det bliver nemmere fysisk at skabe fart i golfkøllen. Vi kan ikke alle svinge ens, så jeg tager derfor meget hensyn til elevens fysik, alder og bevægelighed, så vi sammen finder et fornuftigt golfsving. Derudover gør jeg meget ud af det korte spil. Det hjælper ikke noget, kun at slå lange slag. Vi skal have bolden i hul, så den del af spillet er utrolig vigtig for mig i min undervisning.
Som golfspiller er det blevet til en sejr i Teachers Tour Kokkedal 2009, tre 5. pladser ved DM for A-pro´er, 2. plads ved Køge Pro/Am samt en række andre placeringer i danske og udenlandske turneringer. Lysten til at spille vil aldrig forsvinde og jeg deltager gerne i turneringer, når muligheden byder sig.
Book dine lektioner her www.booking.nivaagolf.dk
|